I dagens Danmark ses flere og flere fuldt tildækkede. Dette stiller spørgsmål til danskerne om, hvorvidt det skal være i orden.
Danskerne har på det sidste hørt meget om, hvorvidt det skal være lovligt at bære burka i Danmark. De har forskellige holdninger til problemet. Er det en krænkelse at bede en kvinde om at tage sin burka af?
I dagens Danmark straffes man, hvis man påtvinger en anden kvinde at bære burka. Strafferammen er på 2 år.
Der findes mindst syv muslimske tørklæder, der hver har deres karakter. F.eks en Niqab, som minder meget om burkaen, er øjnene det eneste, der kan ses. Den såkaldte Niqab har også indgået i debatten om, hvorvidt det skal være lovligt at bære og dermed være tildækket. Mange danskere mener, at dette har været et ophidset problem i medierne. Man skønner, at der højest er 150 burka-klædte kvinder i landet.
Det er tydeligt at se, at de unge er dem der accepterer burkaen i de danske gader.
Men hvad mener danskerne egentligt om det, at bære burka i Danmark?
50 tilfældige danskere er blevet stillet spørgsmålet om de synes det er i orden at bære burka, og vi har illustreret svarene i en sumkurve nedenfor:

Studerende: Anna Pedersen, 22 år:
”Jeg er da bedrøvende ligeglad med, hvordan folk går klædt. De må for min skyld gerne rende rundt med det, de har lyst til. Jeg synes, at folk skal have lov til at gå med det tøj, de selv har lyst til. Jeg kan ikke se nogen grunde til, hvorfor man skulle gå ind og ændre andre personers påklædning.”
Studerende: Melissa Jensen, 25 år:
”Jeg synes ikke, at en kvinde skal tildække sig. Det er simpelthen uacceptabelt, at nogle af vores medborgere i det danske samfund går med ansigtet tildækket. Det gør ikke noget, hvis hun har det på derhjemme, men så snart hun træder ud fra sin hoveddør, skal kravene være, at man skal kunne se hendes ansigt. Dette krav skal især stilles, hvis hun arbejder i det offentlige.”
Husmor: Farah Hussain, 38 år:
”Som muslim og borger i det danske samfund, føler jeg mig krænket og uretfærdigt behandlet, hvis ikke jeg ikke kan klæde mig på den måde, jeg har lyst til. Bare fordi jeg går rundt med burka, betyder det ikke, at jeg har en bombe gemt under min burka. Det skader vel ikke nogen, hvis jeg har burka på?”
Pensionist: Grete Birkegård, 65 år:
”Jeg synes bestemt ikke, at man skal bære burka i Danmark. De danske værdier skal bevares. Burkaer hører ikke med hos de danske traditioner og har ikke nogen betydning i vores land. Vi skal stå inde for, hvem vi er, og hvad vi står for!”
Advokat: Birgitte Andersen, 35 år:
”Et egentligt forbud mod burkaer strider imod Grundloven. Det kan vi ikke gennemføre. Vi kan ikke tage ytringsfriheden fra folk, bare fordi de har andre traditioner osv. Men problemet er vist heller ikke så stort i Danmark.”
Gademedarbejder: Rasmus Nielsen, 32 år:
”Hvorfor er der så stor fokus på burkaer? I stedet for skulle man fokusere på vigtigere emner som f.eks. fattigdom og uretfærdighed hos befolkningen, også globalt. Jeg gad vide, om Danmarks befolkning er klar over, at der i Danmark er fattige mennesker? Alle virker ligeglade med de vigtige ting i livet.”
Skrevet af Samera.
Lagt i Interview