I sidste uge så jeg en dokumentar på DR 1. Den blev sendt i bedste sendetid og handlede om ‘Kvindehandel’. Navnet var ”Når månen er sort”. Man så bl.a., hvordan kvinderne blev fragtet til andre lande og solgt videre. Pigen der hed Anna kom fra Afrika. Hun blev solgt af sin nabo. Efterfølgende blev hun fragtet til Marokko, videre til Barcelona og sidste stop var Danmark.  Pigerne i dokumentaren havde prøvet at blive handlet, solgt videre og tvunget til prostitution. De fortalte hvor usselt og kummerligt de var blevet behandlet. Da jeg så dokumentaren, fik jeg gåsehud. Det var så voldsomt for mig. Det, pigerne blev udsat for, hedder trafficking. Det såkaldte trafficking er lig med handel med mennesker, oftest til sexmisbrug og mishandling i de vestlige lande.

Dér slog det mig! Hvorfor er der ikke mere opmærksomhed på emnet? Hvorfor er der ikke mere fokus på det fra politisk side? Jeg får så ondt af de piger, der dagligt bliver udsat for denne behandling. Jeg ville ønske, der var mere fokus på emnet, og at der kunne foregå nogle seriøse tiltag for at bekæmpe trafficking. Men spørgsmålet er, hvad kan man gøre som enkelt borger? Hvad kan man gøre som samfund? Hvor er retfærdigheden i trafficking?

-Indsendt af Maria, 23 år, Vordingborg.

Rune Klan,

Ørkenens Sønner

-   Hendes Majestæt Dronning Margrethe har fødselsdag i dag d.16.april. Hun bliver 70år. (Hip Hurraa!!)

-   Ny lov sender flere børn i fængslet, fordi regeringen vil sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14.

-   Danmark har fået 17 nye byer på et år. Flere end hver tredje dansker bor nu i en by med mindst 50.000 indbyggere.

-   Vulkan skyen er på vej. Fra Vulkan udbruddet i Island svæver vulkanasken til Danmark, og dermed er alle flyafgange fra den danske lufthavn i fare, for at blive aflyst.

-   Ytringsfriheden er under pres, det mener en stor del af landets befolkning. Det viser en rundspørge blandt journalister på de landsdækkende aviser samt DR og TV2.

Udland

-   50.000 lever som slaver i Senegal. Børn helt ned til 5år bliver sendt på gaden for at tigge under trusler om tæsk og piskning. De tigger ind til skolernes ledere, som tjener store penge på det.

-   617 døde, og over 8000 er kvæstet, i Kina efter jordskælv på 7,1 på richterskalaen.

-   Askesky standser flyafgange i Europa. Dermed er over flere 1000 flyafgange i fare.

-   Polen vælger ny præsident i juni efter det katastrofale flystyrt, der dræbte den polske præsident Lechkaczynski i Rusland.

-   Indien og Bangladesh ramt af et voldsomt uvejr, der har dræbt flere end 60 mennesker, og ødelagt over 76.000 boliger. Dette er et vejrsystem, der udvikles over Den Bangalske Bugt i årets varmeste måneder.

Når der er brug for penge, må man jo tjene dem på en eller anden måde, og når man ikke har andre muligheder, så er det vel det eneste man kan gøre? Mange mennesker, inklusiv mig selv, har en fordom om, at de prostituerede, der arbejder på bordeller, har alverdens kønssygdomme, da de går i seng med alle mulige mænd hver eneste dag. Men sjovt nok er det slet ikke sådan! Det er meget ironisk, for de kvinder, der arbejder med prostitution får sjældent kønssygdomme og andre sygdomme, fordi de generelt er bedre til, ved samleje, at beskytte sig selv end resten af den danske befolkning.

Så er det, vi kigger tilbage på os selv, os der havde alle de fordomme om de prostituerede og deres sexliv. I virkeligheden burde man være mere bange for vores private partnere, da man i et forhold bruger beskyttelse de første gange, men senere hen dropper det. På den anden side gælder det ikke, for de gadeprostituerede, da de er mere udsatte for sygdomme. Det kommer vel ikke bag på folk, der arbejder med det til hverdag? Men som enkelte borgerere har vi simpelthen alt for  mange fordomme, både gode som onde. Det hele er myter, og mange ser det vel som et beskidt arbejde? Men det viser sig åbenbart, at de ikke er så beskidte, som folk nu går og tror, de er.

Personligt mener jeg, at folks private holdninger omkring prostitution burde ændres, da det ikke kun handler om at sælge sig selv, kønssygdomme og andre sygdomme, men også handler om,  at prostitution kan føre til psykisk og sociale konsekvenser. Det kan være svært for dem at leve et dobbelt liv, da de måske har en familie et sted ude i den store verden? Men sådan er vi som mennesker, vi bedømmer folk alt for hurtigt. Det mener jeg ihvertfald, at vi gør. Vi bruger for meget tid på at tænke på os selv, og vi glemmer hurtigt alle andre rundt omkring os! Vi er nogle egoistiske, arrogante mennesker, og jeg er ikke bedre selv. Især hvis man ville gå ned ad Istedgade, og man så ville få øje på nogle af de kvinder, der står på gadehjørnerne og går hen til forskellige biler og forskellige mænd. Man ville straks tænke “ad, hvor er de klamme”, men det er jo ikke alle, der selv har taget dette valg? Jeg er begyndt at tænke mig  en ekstra gang om nu, efter jeg har fået mere af vide omkring emnet.

I bund og grund befinder nogle af dem sig i en utrolig svær situation og er nok ikke stolte over det, de laver.

Jeg tror ikke, at de synes, det er særlig sjovt  at arbejde som prostitueret, også selvom de møder mange forskellige og sjove mennesker hver dag. Igen og igen…

Hvorfor slår forældre deres børn? – Et spørgsmål alle undrer sig over.

Når børn render rundt med blå mærker på arme og ben og fortæller, at de bare er faldet ned af trappen eller er gået ind i en dør, er det så virkelig det, der er sket? Forældrene er skyld i, at deres børn bliver mishandlet. De forældre, der mishandler deres børn, ødelægger deres børn fuldstændig, både fysisk og psykisk. Måske tør disse børn ikke at lade sig elske af et andet menneske igen? Hvorfor stole på andre, når man igennem barndommen kun har haft sig selv at stole på?

Børnemishandling er et stort, generelt problem overalt i verden. I Danmark er der børn, der dør af mishandling hvert år. Tilsammen er der hvert år 3.500 børn i verden, der dør, fordi de er blevet mishandling.

At et barn skal opleve at blive skadet enten fysisk, psykisk eller krænkes seksuelt burde ikke være noget, der finder sted i nogle lande. Men hvorfor finder dette problem så sted i alle samfund? Børnemishandling ses oftest i fattige familier, hvor man ikke har så mange ressourcer. Det kan f.eks. være unge forældre med lavere uddannelse, lavere indtægt, dårligere bolig eller hvor forældrene enten er misbrugere af alkohol eller narkotika. Gerningsmændene ses i de fleste tilfælde at være faderen, stedfaderen eller moderens kæreste og i få tilfælde opleves det at være moderen selv.
Mishandling hos børn kan have ødelæggende og langvarige konsekvenser, der fortsætter ind i voksenalderen. Det kan medføre til, at de mishandlede børn selv bliver voldelige forældre, hvis de en dag går hen og får børn. Hvor skal den onde cirkel stoppes henne?

Trafficking
Hvert år bliver 2 millioner børn misbrugt til prostitution, og flere bliver udsat for andre former for seksuelle overgreb. Her ses trafficking som et stort problem, da børn helt ned til fireårs alderen bliver handlet. Børn, der flygter alene fra krig og ekstrem fattigdom, har også risiko for at blive solgt til prostitution samt andre kriminelle aktiviteter. Ikke alle har et valg, og den gensidige grund er penge og pengemangler.

Skrevet af Fatmire og Sabina.

Betegnelsen ”menneskehandel” er nok den mest brugte, da det ikke kun er kvinder, der handles på tværs af landegrænser. Mennesker handles internationalt til seksuel udnyttelse, tvangsarbejde samt andre former for slaveri som eksempelvis landbrugsarbejde, byggearbejde og tiggeri. Kvindehandel er organiseret handel med mennesker med henblik på økonomisk udnyttelse. De handlede kvinder kommer oftest fra Østeuropa, Thailand og Afrika, og selv om hver handlet kvinde har en individuel historie, har deres liv mange fællestræk. Unge kvinder bliver narret ind som ofre for traffikicng på mange måder, eksempelvis bliver de lokket med falske løfter om arbejde i ”Den Hvide Mands Land”, eller også er de typisk blevet solgt af deres fattige familie til en bagmand, der har lovet dem en bedre fremtid i Europa. Fordi kvinderne bliver dårligt betalt, og fordi de allerede ved ankomsten skylder bagmanden mange penge, er det næsten umuligt for dem at komme udenom prostitution. Kvinderne er bange for at gå til politiet, fordi de er i landet illegalt uden identifikationspapirer.

Trafficking er en af nutidens hurtigst voksende former for organiseret kriminalitet. Handel med kvinder indbringer i dag bagmændene lige så mange penge som handel med narko eller våben. Politiet skønner, at der i Danmark er omkring 6000 prostituerede, og at de udenlandske prostituerede udgør omkring 2500 af dem.

Historie

Trafficking er vor tids slavehandel. Vor tids menneskehandel og slaveri har sine rødder i oldtiden, hvor slaver blev transporteret over Atlanterhavet på skibe.

I det Sydlige USA fik slaveriet en større betydning og blev en afgørende del af det økonomiske grundlag. Dette skyldes den industrialiseringen, som satte fart på udviklingen, der skete. Efterspørgselen på arbejdskraft var stor, og antallet af slaver steg. Samtidig var handelen med slaver en indbringende forretning.

De fleste slaver i verden levede under elendige vilkår. Slavernes tilværelse var og blev under menneskets, og den seksuelle udnyttelse af sorte kvinder blev betragtet som en naturgiven ret. De havde ikke mulighed for at sige fra.

På det tidspunkt 2. Verdenskrigen sluttede, var prostitution en strafbar handling i USA. Dette førte til en reduktion i den internationale menneskehandel samt det slaveri, der fandt sted mere lokalt og regionalt i verden.

Historien om menneskehandel og slaveri lærer os, at udnyttende praksis i fortiden stadig anvendes i dag. Alle former for menneskehandel og slaveri bør bekæmpes.

Skrevet af Nimo.

Mens du sidder og nyder din chokolade, er virkeligheden en hel anden for Afrikas børn. Den chokolade, du spiser, har stor chance for at være produceret af børneslaver. I Afrika, hvor 40 procent af hele verdens chokolade produceres, arbejder børnene ulovligt i plantagerne. Disse uskyldige børn er blevet handlet fra forskellige lande i Afrika. De er blevet lokket væk fra deres hjem og arbejder under forfærdeligt dårlige forhold, uden løn. De kan være blevet kidnappet fra deres hjem, eller også er de typisk blevet solgt af deres fattige familie, for at producere chokolade til nogle af verdens største og mest anerkendte Firmaer som Nestlé og Toms.

Virkninger på børn

Effekten af at blive handlet til slavearbejde kan ikke beskrives. Men virkningerne af slaveriet gør, at de ikke kun bliver fysisk skadet, men også følelsesmæssigt ramt. Psykologer konkluderer, at børn, der udsættes for slavearbejde, er uigenkaldeligt ændret. De udtaler”Being a slave is often a process of systematic destruction of a person’s mind, body, and spirit.”: ”At være en slave er ofte en proces af systematisk ødelæggelse af en persons sind, krop og ånd.” Not only are families separated from each other, but the child slaves become more emotionally isolated (Free the Slaves).

”Totalt uacceptabelt”

Sådan siger Politikerne på Christiansborg, efter de har set DR’s hæsblæsende Dokumentar ”Chokoladens Mørke Side”, som afslører de umenneskelige forhold i chokoladeindustrien bl.a. i Afrika. ”Det er totalt uacceptabelt, at danskerne sælger chokolade produceret af børneslaver. Det skal der sættes en stopper for, og det skal hellere være i dag end i morgen. Jeg vil nu igen fremsætte et forslag vi tidligere har stillet, om et totalt forbud mod salg af varer produceret ved hjælp af børneslaveri eller andre grove krænkelser af menneskerettighederne,” siger Frank Aaen fra Enhedslisten. Dermed er Enhedslisten ikke de eneste, som vil sætte en stopper for børneslaveri.

Også Dansk folkeparti deler den samme mening, ”Som forbruger i det danske samfund skal man kunne indtage produkter fra anerkendte producenter uden at skulle spekulere over, om disse overholder dansk og europæisk lovgivning, når de producerer chokoladebarer og andre dagligdagsprodukter. Jeg vil have klarlagt, om det er i overensstemmelse med dansk lovgivning at benytte børnearbejdere i sin produktion og få et overblik over mulige danske sanktioner mod de producenter, som gør dette”, siger Rene Christensen, formand for Fødevareudvalget i Folketinget.

Skrevet af Nimo.

Danskerne har på det sidste hørt meget om, hvorvidt det skal være lovligt at bære burka i Danmark. De har forskellige holdninger til problemet. Er det en krænkelse at bede en kvinde om at tage sin burka af?

I dagens Danmark straffes man, hvis man påtvinger en anden kvinde at bære burka. Strafferammen er på 2 år.

Der findes mindst syv muslimske tørklæder, der hver har deres karakter. F.eks en Niqab, som minder meget om burkaen, er øjnene det eneste, der kan ses. Den såkaldte Niqab har også indgået i debatten om, hvorvidt det skal være lovligt at bære og dermed være tildækket. Mange danskere mener, at dette har været et ophidset problem i medierne. Man skønner, at der højest er 150 burka-klædte kvinder i landet.

Det er tydeligt at se, at de unge er dem der accepterer burkaen i de danske gader.

Men hvad mener danskerne egentligt om det, at bære burka i Danmark?

50 tilfældige danskere er blevet stillet spørgsmålet om de synes det er i orden at bære burka, og vi har illustreret svarene i en sumkurve nedenfor:

Studerende: Anna Pedersen, 22 år:

”Jeg er da bedrøvende ligeglad med, hvordan folk går klædt. De må for min skyld gerne rende rundt med det, de har lyst til. Jeg synes, at folk skal have lov til at gå med det tøj, de selv har lyst til. Jeg kan ikke se nogen grunde til, hvorfor man skulle gå ind og ændre andre personers påklædning.”

Studerende: Melissa Jensen, 25 år:

”Jeg synes ikke, at en kvinde skal tildække sig. Det er simpelthen uacceptabelt, at nogle af vores medborgere i det danske samfund går med ansigtet tildækket. Det gør ikke noget, hvis hun har det på derhjemme, men så snart hun træder ud fra sin hoveddør, skal kravene være, at man skal kunne se hendes ansigt. Dette krav skal især stilles, hvis hun arbejder i det offentlige.”

Husmor: Farah Hussain, 38 år:

”Som muslim og borger i det danske samfund, føler jeg mig krænket og uretfærdigt behandlet, hvis ikke jeg ikke kan klæde mig på den måde, jeg har lyst til. Bare fordi jeg går rundt med burka, betyder det ikke, at jeg har en bombe gemt under min burka. Det skader vel ikke nogen, hvis jeg har burka på?”

Pensionist: Grete Birkegård, 65 år:

”Jeg synes bestemt ikke, at man skal bære burka i Danmark. De danske værdier skal bevares. Burkaer hører ikke med hos de danske traditioner og har ikke nogen betydning i vores land. Vi skal stå inde for, hvem vi er, og hvad vi står for!”

Advokat: Birgitte Andersen, 35 år:

”Et egentligt forbud mod burkaer strider imod Grundloven. Det kan vi ikke gennemføre. Vi kan ikke tage ytringsfriheden fra folk, bare fordi de har andre traditioner osv. Men problemet er vist heller ikke så stort i Danmark.”

Gademedarbejder: Rasmus Nielsen, 32 år:

”Hvorfor er der så stor fokus på burkaer? I stedet for skulle man fokusere på vigtigere emner som f.eks. fattigdom og uretfærdighed hos befolkningen, også globalt. Jeg gad vide, om Danmarks befolkning er klar over, at der i Danmark er fattige mennesker? Alle virker ligeglade med de vigtige ting i livet.”

Skrevet af Samera.